Vil du arbejde på et bosted hvor positiv anerkendende tilgang, hjemlig atmosfære og udvikling for den enkelte beboer er i fokus?
Så er Bostedet Hellebohus måske en arbejdsplads for dig.
Hellebohus er et lille privat §107 bosted for personer mellem 18-55 år med psykiatriske problemstillinger. Beboerne på Hellebo har en psykiatrisk diagnose og nogle af dem har haft et misbrug. Beboeren har som oftest brugt sit misbrug som ”løsning” på sine problemer og har enten ophørt sit aktive forbrug, eller har et ønske om forandring.
Bostedet er skabt ud fra værdierne om tillid, åbenhed, ligeværdighed, samarbejde, respekt og udvikling. Dette kommer til udtryk gennem det daglige arbejde med beboere, kollegaer, pårørende og eksterne samarbejdspartner.
Formålet med Hellebohus er at skabe et hjemligt miljø, hvor rammerne og den pædagogiske faglighed understøtter den enkelte beboers læring og udvikling i forhold til mestring af eget liv.
Dette gælder såvel daglige gøremål (arbejde, rengøring, tøjvask, indkøb mv.) som besøg hos egen læge, deltagelse i sociale arrangementer/fester/koncerter og fastholdelse eller udvikling af sociale relationer. Som medarbejder spænder det pædagogiske arbejde derfor meget bredt og mulighederne er mange.
Hellebo Hus ApS består af 2 bosteder, Næsbygård beliggende på Orø og Hellebo Hus beliggende i Hellestrup lidt uden for Holbæk. Begge bosteder ligger i naturskønne omgivelser med gode muligheder for aktiviteter. Stillingen er på Hellebo. De to steder ses til fællesarrangementer.
Vi arbejder ud fra Recovery tanken og den neuropædagogiske viden og tilgang samt low arousal. Vi værdsætter et spændende fagligt og reflekterende arbejdsmiljø, som er i udvikling.
Vi forventer, at du har/er:
Vi tilbyder:
Stillingen er på 37 timer pr. uge. Der arbejdes hver tredje weekenden og helligdage.
Du er velkommen til at kontakte overordnede leder Stine Bitsch på telefon 25 76 40 98, hvis du ønsker at vide mere.
Ansættelse fra d. 1.8.2021 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist den 25.06.2021. Samtaler mandag og tirsdag i uge 26.
Ansøgning sendes via knappen "Send ansøgning".